Spring til indhold

Michael Moore

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Moore
Michael Moore i 2009
Personlig information
Fulde navnMichael Francis Moore
Født23. april 1954 (70 år)
Flint, Michigan, USA
NationalitetUSA Amerikaner
ÆgtefælleKathleen Glynn (1992-nu)
BørnEn datter
BeskæftigelseFilminstruktør, skuespiller, filmproducer, manuskriptforfatter
Aktive år1972-nu
Kendte instruktionerBowling for Columbine, Fahrenheit 9/11, Sicko
Oscars
Bedste dokumentarfilm (2003) for Bowling for Columbine
Emmypriser
Bedste informationsserie (1995) for USA på hovedet
Cannes filmfestival
55 årsprisen (2002) for Bowling for Columbine
Den Gyldne Palme og FIPRESCI-prisen (2004) for Fahrenheit 9/11
Berlinalen
Fredsfilmprisen (1990) for Roger & Me
Césarpriser
Bedste udenlandske film (2003) for Bowling for Columbine
Bodilpriser
Bedste amerikanske film (2004) for Bowling for Columbine
Eksterne henvisninger
http://michaelmoore.com/

Michael Francis Moore (født 23. april 1954) er en amerikansk dokumentarfilminstruktør og forfatter, der er kendt for sine satiriske udgivelser og for sine markante, politiske synspunkter.

Moore slog igennem med filmen Roger & Me, en dokumentarfilm fra 1989, som handler om, hvad der skete med hans hjemby Flint nær Detroit i Michigan, efter at General Motors lukkede deres fabrik og i stedet åbnede en ny i Mexico, hvor arbejdskraften var meget billigere.

I 1995 viste Moore Canadian Bacon, der er en satirisk filmfiktion, hvor en amerikansk politiker (spillet af Alan Alda) konstruerer en krig mod Canada for at øge sin popularitet.

I forbindelse med lanceringen af bogen Downsize This! tog Michael på en turné, som resulterede i dokumentaren The Big One (1997).[kilde mangler]

Moores dokumentarfilm Bowling for Columbine fra 2002 undersøger kulturen omkring våben og vold i USA. Bowling for Columbine opnåede særlig opmærksomhed under filmfestivalen i Cannes og vandt den franske Césarpris for bedste udenlandske film. Den vandt også en Oscar i 2003 for bedste dokumentarfilm.

Da Moore modtog sin Oscar, skabte han meget postyr, fordi han benyttede lejligheden til at fordømme USA's præsident George W. Bush for invasionen af Irak i 2003, noget som blev modtaget med blandede reaktioner i salen og i resten af landet.[kilde mangler]

Han har også instrueret to satiriske tv-serier, USA på hovedet (TV Nation) og Den Pinlige Sandhed (The Awful Truth).

Moores næste film, Fahrenheit 9/11, handler om USA og eftervirkningerne af terrorangrebet den 11. september 2001, specielt Bush-administrationens handlinger. Den påstår, at der er forbindelser mellem Bush-familien og Osama bin Laden. Filmen vandt Guldpalmen, den højeste pris, under filmfestivalen i Cannes, noget som ingen dokumentarfilm have gjort siden Jacques Cousteaus Le monde du silence i 1956.[kilde mangler]

Filmen fik problemer med distributionen, da Disneykoncernen nægtede at distribuere den til biografer i USA, til trods for at den allerede havde finansieret produktionen og distributionen via datterselskabet Miramax. Dette problem løstes dog i juni 2004, da Harvey Weinstein og Bob Weinstein oprettede Fellowship Adventure Group for at distribuere filmen sammen med Lion’s Gate, IFC Films.[kilde mangler]

Forfatteren til bogen Fahrenheit 451, Ray Bradbury, udtalte i et interview med den svenske avis Dagens Nyheter at "Michael Moore is a screwed a**hole, that is what I think about that case. [Moore] is a horrible human being – horrible human!" Da han blev spurgt om sit eget politiske standpunkt, svarede han "That has nothing to do with it. He copied my title; that is what happened. That has nothing to do with my political opinions." Michael Moore har som altid en evne til at hidse andre amerikanere op, både for og imod ham.[kilde mangler]

Michael Moore

Moore har instrueret flere musikvideoer, især for det venstreorienterede politiske rockband Rage Against the Machine, inklusive "Sleep Now in the Fire", og "Testify", hvor han igen benytter chancen til at fordømme George W. Bush. Moore blev arresteret under optagelserne til "Sleep Now in the Fire", som blev filmet på Wall Street, efter at New York City havde nægtet Rage Against the Machine tilladelse til at spille der. Moore har også instrueret en musikvideo for System of a Down's "Boom!", som mange tv-stationer nægter at vise. [kilde mangler]

Moore har tidligere højlydt kritiseret kapitalisme,[1] USA's for-profit, private sundhedssystem,[2] samt USA’s tidligere præsident George W. Bush[3] og nuværende præsident Donald Trump[4] Moore støttede ved præsidentvalget i 2016 den Demokratiske senator for delstaten Vermont, den erklærede demokratiske socialist Bernie Sanders.[5]

Den 18. oktober 2019 erklærede han sin støtte til Bernie Sanders' præsidentkampagne til præsidentvalget i november 2020.[6] Han var én af hovedtalerne til et af Sanders' rallies få dage efter, hvor han officielt erklærede sin støtte til senatoren og hans budskab foran næsten 26.000 støtter i Queensbridge Park i New York City.[7]

Tv-programmer

[redigér | rediger kildetekst]
  • USA på hovedet (TV Nation, 1994)
  • Michael Moore – den pinlige sandhed (The Awful Truth, 1999)
  1. ^ Chris McGreal (2010-01-30). "'Capitalism is evil … you have to eliminate it'" (engelsk). The Guardian. Hentet 2020-02-18.
  2. ^ Farai Chideya (2007-07-25). "Michael Moore on the Politics of Health Care" (engelsk). NPR. Hentet 2020-02-18.
  3. ^ Philip Shenon (2004-06-20). "Michael Moore Is Ready for His Close-Up". The New York Times. Hentet 2020-02-18.
  4. ^ Olivia Waxman (2018-09-28). "Michael Moore on His Personal Experiences With Donald Trump: 'I Got Played Like a Lot of People Got Played'" (engelsk). TIME. Hentet 2020-02-18..
  5. ^ Jessica Chasmar (2016-02-01). "Michael Moore endorses Bernie Sanders: US 'ready' for socialist president" (engelsk). The Washington Times. Arkiveret fra originalen 18. februar 2020. Hentet 2020-02-18.
  6. ^ Joseph Wulfohn (2019-10-18). "Michael Moore endorses Bernie Sanders: 'He isn't afraid to say capitalism is the problem'" (engelsk). Fox News. Hentet 2020-02-18.
  7. ^ Simon Lewis (2019-10-20). "Bernie Sanders draws thousands to rally in New York in comeback from heart attack" (engelsk). Reuters. Hentet 2020-02-18.
[redigér | rediger kildetekst]
Kritiske røster om Michael Moore
Michael Moores officielle svar til kritikere